Fællesskaber

Fællesskaber

Alle skal føle sig som en del af fællesskabet.

I Danmark er der alt for mange, der føler sig ensomme. Derfor arbejder Røde Kors Viborg gemmen vores mange forskellige aktiviteter for at udbygge og understøtte viborgensernes muligheder for at mødes, både i livets gode og svære øjeblikke.

Familienetværket i Viborg

Familienetværket ved Røde Kors, Viborg er et nystartet tiltag, Det er for de familier som har brug for et netværk/ fællesskab, hvor man kan snakke, hygge og få hjælp når hverdagen er svær. Læs mere

Røde Kors’ Besøgstjeneste

Et tilbud om at blive besøgsmodtager til alle, der føler sig ensomme eller isolerede og savner personlig kontakt til andre mennesker i hverdagen. Det kan være ældre, der er blevet alene, ikke har nær familie eller hvis nærmeste familie er bosat andetsteds. Læs mere

Integration

Røde Kors Viborg har igangsat et nyt initiativ indenfor integration - et cafe-arrangement hver tirsdag fra kl. 16-18 i 'De frivilliges hus/ stationen', hvor alle der har lyst at komme, er velkomne. Læs mere

Nørklere

Nørklere mødes regelmæssigt i grupper og syr, strikker eller hækler børnetøj, som sendes til Røde Kors’ udviklingsprojekter i det meste af verden. Derudover laves ting, der sælges i Røde Kors-butikkerne til fordel for hjælpearbejdet. Læs mere

Vågetjeneste

Der er folk, der sover stille ind fra den ene dag til den anden, og folk der bliver revet pludselig væk i en trafikulykke eller ved en anden tragisk omstændighed. Langt de fleste går dog døden i møde efter længere eller kortere sygdomsforløb. Læs mere

Q-net

Q-net er Røde Kors´ frivillige tilbud om supplerende efterværn for voldsudsatte kvinder, som har brug for social og praktisk støtte. Den frivillige indsats skal fungere hånd i hånd med den fagligt baserede rådgivning og behandling, som bl.a. krisecentrene tilbyder. Læs mere

Patientstøtter

Frivillige/patientstøtter fra Røde Kors besøger indlagte patienter i sengeafdelingerne og hjælper patienter med at finde rundt på Regionshospital Viborg. Patientstøtternes besøg har til formål at støtte patienter/pårørende med snak, aktiv lytning, gåture og andet socialt. Læs mere

Skoletjeneste

Et undervisningstilbud til skolerne i Viborg og henvender sig især til 4-10 klasser omkring humanitære emner. Som Røde Kors-klasse er man optaget af mulighederne for at arbejde med humanitære emner i løbet af skoleåret. Læs mere

Pårørendestøtte

Frivillige i pårørendestøtte støtter de pårørende ved at skabe ro og tryghed i en hverdag præget af sygdom. De er sammen med den sygdomsramte, mens den pårørende trygt forlader hjemmet. Eller de hjælper med at skabe fællesskaber for pårørende, der har behov for at tale med andre i samme situation. Læs mere